Dansk Planteværn

The Great Pesticides Debate 16 nov 2016

Ny rapport om integreret ukrudtsbekæmpelse i landbrugsafgrøder
Fra 2014 er landbrugere i EU forpligtet til at dyrke deres afgrøder i overensstemmelse med principperne for integreret plantebeskyttelse.
Integreret ukrudtsbeskyttelse er et delelement i disse principper og rapporten identificerer en række faktorer, som det er nødvendigt at inddrage, når man vil praktisere integreret ukrudtsbekæmpelse.

Læs mere her!

Ny bekæmpelsesmiddeldatabase
Miljøstyrelsen har ved årsskiftet lanceret sin nye offentligt tilgængelige bekæmpelsesmiddeldatabase på styrelsens hjemmeside www.mst.dk.

Der er tale om en helt klar forbedring i forhold til tidligere.

Den nye web-adgang til databasen giver mulighed for at søge på produktnavn, registreringsnummer, godkendelsesindehaver, aktivstof, anvendelser og mindre anvendelser og søgeresultaterne kan eksporteres til en pdf-fil.

Søgningerne fungerer fint, og når visning af detaljer slås til, får man stort set alle relevante oplysninger om produkterne inklusive anvendelser, afgift, klassifikation og mærkning.

I forbindelse med den nye databaseadgang, har Miljøstyrelsen tillige indført en e-mail service, hvor man kan tilmelde sig information om afgiftsændringer og nye godkendelser.

 

 

Ny rapport fra Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand - VAP

Rapporten omhandler moniteringsresultater fra perioden juli 2012 - juni 2014.

39 stoffer har været undersøgt i perioden (22 godkendte pesticider og 17 nedbrydningsprodukter), hvoraf 20 stoffer hverken er fundet i grundvand eller drænvand.

Læs mere her!

Dansk Planteværn Dansk Planteværn presse nyheder
  • EU-landmænd forlangte, at politiske beslutninger tages med baggrund i videnskaben til ’Den store debat om pesticider’ i Bruxelles

    ”Jeg mener, der er videnskabelige beviser på - at der sikkerhed for - at vi ville producere færre fødevarer, hvis ikke vi havde planteværnsmidler. Men det er ikke bare mindre mad; maden ville også være mindre sikker. Vi ville få økonomiske problemer at bekymre os om, maden vil være mindre næringsrig, da den ikke vil være så udviklet, og afgrøderne vil være mindre effektive til at optage gødning. Alle de faktorer skal med i overvejelserne ud fra et videnskabeligt synspunkt. Det skal ikke bestemmes af den offentlige mening, ” fortalte Linda Field, afdelingschef for biologisk kemi og planteværnsmidler på Rothamsted forsøgsstation i England under The Great Pesticides Debate i Bruxelles.

    Læs mere
  • Manglende fokus på pesticidafgifternes negative konsekvenser

    "Det har jo nogle negative effekter, fordi, det man vil have landmændene til, det er jo at benytte de produkter, der har den laveste afgift, fordi man siger, at de har den laveste belastning. Problemet er, at hvis landmændene bliver ved med at bruge de samme midler for at undgå for store omkostninger - de høje afgifter - så er der en risiko for, at der opstår resistens. Og det er jo faktisk noget af det, forskerne selv har peget på i den rapport, de har lavet nu, " lyder det direktør i Dansk Planteværn, Helle Græsted Bennedsen

    Læs mere
  • Det politiske supermarked

    ”De københavnske forbrugere vil have økologi. Derfor handler det for butikker som Irma om at promovere økologi. Ligeledes tjener butikkerne ekstra penge på at sælge økologiske fødevarer i forhold til konventionelle, hvorfor de har en meget stor interesse i at salget af økologiske fødevarer stiger. Det er helt i orden. De skal jo tjene penge. Hvis jeg var direktør for Irma, ville jeg klappe min marketingschef på skulderen og give hende en lønforhøjelse. Hun skaffer nemlig mange flere penge til butikken. Men når en butik som Irma går ud og promoverer økologiske fødevarer ved at opstille en skræmmekampagne, så er det dybt umoralsk, uetisk og uforsvarligt, " lyder det fra stifteren af tænketanken Frej, Marie-Louise Thøgersen.

    Læs mere
  • DTU Fødevareinstituttet: Spis årstidens æbler med sindsro

    Fra DTU Fødevareinstituttet lyder opfordringen, at man skal følge kostrådene og spise 600 gram frugt og grønt om dagen, også selv om der kan spores små rester af pesticider i dem – og det kostråd gælder altså også for de æbler, der netop nu advares imod fra flere sider. Bodil Hamborg Jensen mener generelt ikke, danskerne har grund til bekymring i forhold til indholdet af pesticidrester i dansk frugt og grønt.

    Læs mere
  • Dansk Planteværn skal medvirke til at nuancere fødevaredebatten

    Tonen i debatten omkring fødevareproduktionen i Danmark mangler nuancer, og derfor vil den nye tænketank Frej nu ruske op i de eksisterende dogmer og samle de forskellige parter til en fordomsfri diskussion omkring fremtidens fødevareproduktion.

    Læs mere
  • Plantebeskyttelsesmidler er nødvendige, når 9. mia. munde skal mættes

    Fremskrivninger fra FAO viser, at der vil ske en reduktion af landbrugsarealet med ca. 30 pct. frem mod 2050 som følge af blandt andet urbanisering og klimaforhold, der umuliggør landbrugsdrift i nogle regionale områder.
    Og det sker samtidig med, at der skal produceres 60-70 pct. flere fødevarer af høj kvalitet. Prognoserne viser, at der i år 2050 årligt skal produceres landbrugsprodukter til hver person i verden på, hvad der svarer til ca. to danske parcelhusgrunde, hvilket inkluderer alt fra havregryn til kød, bomuld og kaffe.

    Læs mere
  • Ingen sundhedsmæssig risiko ved at spise frugt og grønt med spor af sprøjtemidler under grænseværdien

    Hos DTU Fødevareinstituttet er seniorrådgiver Bodil Hamborg Jensen ikke i tvivl om, at det er fornuftigt at følge de officielle kostråd om at spise 600 gram frugt og grønt hver dag, og så er det mindre vigtigt, hvor varerne er produceret. DTU Fødevareinstituttet har nemlig beregnet, at pesticidrester i den størrelsesorden, der findes i danskernes fødevarer ikke udgør et problem for danskernes sundhed.

    Læs mere
  • Mad til verdens befolkning

    Fremskrivninger viser, at vi vil have omkring 30 % mindre areal pr. indbygger til rådighed i 2050 i forhold til i dag. Og vi forventer, at skulle producere 60-70 % mere mad i 2050 (Kilde: UN, FAO). Det er en kæmpe udfordring.

    Læs mere
  • Lad os få det opmtiale ud af landbrugsjorden

    På verdensplan benyttes 11 procent af landjorden til landbrugsdrift, og det kræver yderligere effektiviseringer, hvis ikke der skal inddrages mere jord til fødevareproduktion.

    Læs mere
  • Danske landmænd går glip af 100 sprøjtemidler

    Landbrugsavisen skriver, at danske landmænd har et snævert udvalg af plantebeskyttelsesmidler til rådighed sammenlignet med en række europæiske naboer

    Læs mere
  • Naturstriber med stor effekt på biodiversiteten

    På Dansk Planteværns demonstrationslandbrug Ryegaard mellem Holbæk og Roskilde er naturstriber og insektvolde anlagt side om side med de høstmodne marker.
    Naturstriberne bidrager med føde og skjul til fugle, vildt og insekter, og netop nu summer blomsterne af liv, når bier, fluer og sommerfugle er på arbejde.

    Læs mere
  • Ændrede pesticidafgifter har forværret dansk landbrugs konkurrenceevne

    Høje danske afgifter på planteværn er medvirkende til at sende danske landmænd bagud i konkurrencen med kollegerne i udlandet, lyder det i en ny analyse fra CBS. Hos Dansk Planteværn er direktør Helle Græsted Bennedsen enig. Hun mener det danske afgiftssystem virker konkurrenceforvridende, og hun vurderer, at

    Læs mere
  • Se pressearkiv

(c) Copyright Dansk Planteværn 2016

Persondata information