Vedr. høring af udkast til ændring af bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler
Dansk Planteværn takker for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til ovennævnte udkast til ændring af bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler.
Dansk Planteværn anerkender, at der hele tiden stilles strengere datakrav til godkendelse af bekæmpelsesmidler. Det stiller større krav til firmaernes datapakker og hermed også til Miljøstyrelsen, som skal vurdere datapakkerne i deres sagsbehandling. Dansk Planteværn har således en vis forståelse for at gebyrerne tilpasses og bringes i overensstemmelse med Finansministeriets vejledning om fastsættelse af gebyrer, således at Miljøstyrelsens sagsbehandling kan varetages i.o.m. kravene i forordning 1107/2009.
I forhold til den konkrete høring finder vi imidlertid, at de foreslåede gebyrstigninger er ude af proportion - særligt når Miljøstyrelsens sagsbehandling er flere år bagud og ikke følger de af pesticidforordningen fastsatte tidsfrister. Ydermere er der ikke på nuværende tidspunkt udsigt til, at sagspuklen hos MST vil være afviklet ved årsskiftet 2023-24, som aftalt i pesticidstrategien 2022-26. Vi ser os derfor nødsaget til at pointere, at det er kritisabelt at gebyrændringer beregnes på et tidspunkt, hvor Miljøstyrelsens sagsbehandling har været lammet grundet meget stor udskiftning i medarbejderstaben siden udflytningen af Miljøstyrelsen til Odense, og deraf følgende behov for sidemandsoplæring i meget stort omfang. Finansministeriets 4-årige balancemodel giver således ikke pt et retvisende billede af et rimeligt tidsforbrug pr sag.
Med de nye varslede gebyrstigninger er det forventningen, at vores medlemmer i højere grad overvejer, om det er rentabelt at markedsføre bekæmpelsesmidler i Danmark eller benytte Danmark som zoneansvarlig medlemsstat for ansøgninger . Det foreslås, at ansøgning om godkendelsestype 9202 (Danmark som zonal rapporteur member state, zRMS) totalt set stiger til mere end 1,2mio, hvilket næsten er en fordobling. Denne stigning vil give store udfordringer for firmaerne, når de skal opstille en business case, og det vil uundgåeligt føre til en reduktion i antallet af ansøgninger om godkendelse eller fornyet godkendelse af produkter, som f.eks. er tiltænkt afgrøder dyrket på et mindre areal eller hvor andre lignende produkter allerede er tilgængelige. Det vil på sigt reducere antallet af værktøj i landmandens værktøjskasse f.eks. i forhold til gode resistens-strategier og det vil reducere konkurrencen på markedet, hvilket vil øge omkostningerne for landmanden. Firmaerne vil fravælge MST som zRMS (zonal Rapporteur Member State) og desuden ekskludere Danmark som CMS (Concerned Member State). Sidstnævnte, har vi desværre allerede set ske pga Miljøstyrelsens alvorlige forsinkelser og en tendens til unødig gentagelse af sagsbehandling allerede foretaget af zRMS.
EU's pesticidlovgivning er formelt struktureret mhp. at undgå dobbeltarbejde i processen og for at holde omkostninger og tidsforbrug på et fornuftigt niveau, således at det der er påset på EU eller zoneniveau ikke på ny skal underkastes vurdering ifm. den nationale sagsbehandling. Et eksempel på den unødige gentagelse, er antageligt reflekteret i den foreslåede gebyrstigning for godkendelsestype 9208 (gensidig anerkendelse i Nord-zonen), hvor grundgebyret er beregnet til en stigning fra 174.552kr til 521.000kr. Det er uacceptabelt og ikke i ånden af den europæiske pesticidforordning.
En fjernelse af gebyrloftet for ansøgning om et nyt aktivstof er også en stor bekymring. Vi finder det vigtigt at pointere, at ansøger ikke altid har frit valg af medlemsland som Rapporteur, da det afhænger af om de forskellige lande har tid til at tage nye ansøgninger ind. Desuden finder vi det helt essentielt, at MST fremadrettet afgiver et tilbud på sagsbehandlingen, så ansøger kan få et estimeret gebyr inden beslutning om at indsende ansøgning til MST tages.
Én ting er stigningen i gebyrsatserne; men samtidigt stiller vi os uforstående overfor en implementeringsdato midt på året og med så kort frist. Firmaernes budgetter er allerede fastlagt og implementeringen vil derfor unægteligt føre til en reduktion i antallet af ansøgninger, ikke kun i år, men også i årene fremover.
Vi vil slutteligt opfordre til, at MST forpligter sig til at genberegne gebyrerne, således at Finansministeriets 4-årige balanceprincip løbende iagttages.
Er der behov for yderligere afklaring af vores kommentarer ovenfor, står jeg selvfølgelig som altid til rådighed.
