Vedr. Høring af notat ”Status om muligheder for øget præcisionsteknologi ved brug af sprøjtemidler”.
Dansk Planteværn takker for høringen af notatet ”Status om muligheder for øget præcisionsteknologi ved brug af sprøjtemidler”. Vi har set frem til at modtage analysen og tillader os at undre os over høringssprocessen; dels den begrænsede udsendelseskreds samt den korte frist, henset til, at analysen har ladet vente på sig jævnfør fristen angivet i den nationale handlingsplan. Vi havde foretrukket at være involveret i analyseprocessen, hvor vi i en samlet flok kunne drøfte muligheder og udfordringer ved implementeringen af præcisionsteknologierne, særligt i forhold til de lukkede påfyldningssystemer – en proces vi også har set anvendt i andre lande. Desuden ærgrer det os, at man udelukkende har involveret fagpersoner i analysen af GPS-styring og pletsprøjtning og ikke for de lukkede påfyldningssystemer.
GPS-styring
GPS-styret sektionsstyring er en teknologi som allerede i dag er bredt tilgængelig. I september afholdt vi IPM-dag på vores demonstrationslandbrug – netop med fokus på mulighederne for anvendelse af præcisionsteknologi med ældre sprøjteudstyr. Det var tydeligt, at der er stor interesse for emnet, og mange løsninger på markedet allerede. På IPM-dagen blev det nævnt, at det er positivt, at man som landmand har mulighed for at søge støtte til nyt sprøjteudstyr. Der blev i den forbindelse fremført ønske om, at det bør undersøges, om puljen kan justeres, så det også er muligt at søge støtte til andet end nye sprøjter. Det er relevant ift GPS-styring, så landmænd også kan benytte støtteordningen til at opgradere eksisterende sprøjteudstyr med nye terminaler osv.
Pletsprøjtning
Pletsprøjtning er et område som vores medlemmer er meget interesserede i og flere af firmaerne er i fuld gang med at udvikle nye løsninger til kamerastyret pletsprøjtning. Vi ser et stort potentiale for disse teknologier i fremtidens landbrug. Nationalt, finder vi det dog vigtigt at påpege, at det er centralt, at man indtænker godkendelsesprocessen for pesticider ift at få disse løsninger udbredt, da godkendelserne nogle gange kan spænde ben for anvendelsen. Vi mener, at man fra myndighedernes side bør vurdere, om man kan gøre mere for at udbrede anvendelsen af pletsprøjtning ved at se på at optimere risikovurdering og godkendelse af pesticider til dette formål. Vi har bl.a. set udfordringer med den begrænsning man indførte for anvendelsen af glyphosat-produkter før høst i konsumafgrøder, da implementeringen reelt har ført til utilsigtet begrænsning af mulighederne for pletsprøjtning.
Vi støtter op om konklusionen om, at man i Danmark vil se et naturligt optag af GPS-styret sektionsstyring og pletsprøjtning. Der bliver hele tiden udviklet nye teknologier, og vi vil i nærmeste fremtid se et endnu bredere udvalg af løsninger tilgængeligt for landmændene.
Lukkede påfyldningssystemer
Planteværnsbranchen har i en årrække samarbejdet om at udvikle et lukket påfyldningssystem til landbruget. Det har vi gjort af hensyn til at reducere eksponeringen for sprøjteføreren og for at minimere spild og hermed reducere miljøpåvirkningen. Det er beklageligt, at en vurdering af disse fordele ikke har fået mere plads i analysen. Branchen har tidligere i år indsendt dokumentation til vurdering af EFSA med henblik på at inkludere de lukkede påfyldningssystemer i en opdatering af godkendelsesordningens OPEX calculator. Det vidner om branchens engagement på EU-niveau og også nationalt har vi fundet opbakning til implementering af påfyldningssystemerne – bl.a. i dialog med 3F, som er positive i forhold til både forbedret arbejdsmiljø for sprøjteføreren og varetagelse af miljøhensyn.
Der er opbakning til de lukkede påfyldningssystemer fra samtlige af Dansk Planteværns medlemmer. Som anført i analysen, har der været udfordringer med udvikling af teknologien, men udviklingen er, som med de fleste nye teknologier, afhængig af efterspørgslen. På europæisk plan har branchen forpligtet sig til at markedsføre kompatible produkter i hele EU inden 2030. Danmark er udvalgt som særligt fokusland og det er branchens forventning, at vi fra 2026 vil have et bredt udvalg af midler med kompatible låg tilgængelige på det danske marked. Der er faktisk allerede nu sådanne produkter tilgængelige.
I analysen nævnes en bekymring ift kontrol, hvis produkter skal sælges med en lavere afgift. Det er ikke en ny problematik ift risikoreducerende foranstaltninger, og vi mener at dette kan løses, ved at man ved sprøjtesyn eller i forbindelse med Landbrugsstyrelsens kontrol tilser, om der er monteret eller adgang til et lukket påfyldningssystem på bedriftens sprøjte eller ej.
Analysen fremhæver, at teknologien ikke er moden til reguleringsmæssige tiltag. Den konklusion er vi ikke nødvendigvis enige i. Det er korrekt, at der i Holland er indgået aftale om implementering fra 2025, men den officielle implementering af kravet udestår grundet udfordringer med forsinket regeringsdannelse.
Der er stadigvæk behov for yderligere udvikling af løsningerne, men det vil kræve en lang tilpasningsperiode for sprøjteproducenterne, inden et eventuelt lovkrav kan implementeres. Derfor må vi påpege, at man ved at forhale beslutning om implementering nu, skubber en beslutning meget langt ud i fremtiden henset til den almindelig lovgivningsproces samt hensyn til rimelige implementeringsfrister.
I det omfang der ikke kan opnås enighed om implementering af de lukkede påfyldningssystemer, finder vi det nødvendigt, at der følges op på analysen med fornyet vurdering af ”vækststadiet” inden den nuværende pesticidstrategis udløb. Dansk Planteværn opfordrer til, at der indledes en løbende dialog med de relevante aktører i processen.
