Samarbejde med Plant Biologicals Network

Tomater Nordic Greens

Erfaringer med biologiske midler i væksthuse, til specialafgrøder og golfbaner

Biologiske planteværnsmidler og biostimulanter vinder i stigende grad indpas på det danske marked og finder anvendelse i flere og flere afgrøder – men hvad er forskellen egentlig på de to typer produkter, og er der håb om at få flere biologiske produkter godkendt i fremtiden? I forskningsverdenen har man mange års erfaring med anvendelsen af forskellige biologiske løsninger, men den store variation kan give særlige udfordringer med forsøgsdesign og resultaterne er ikke altid entydige.

For at sikre optimal effektivitet er der behov for praktisk erfaringsudveksling mellem sektorerne og gennem hele produktionskæden. Udfordringerne kan være forskellige, men alle har samme mål om at kunne opretholde en produktion af produkter af høj kvalitet. Det gælder både på golfbanerne og i væksthusene.

I samarbejde med Plant Biologicals Network indbyder vi til en dag med åben diskussion og udveksling af idéer og erfaringer med biologiske produkter.

Program

Workshoppen er forbeholdt medlemmer af Dansk Planteværn og Plant Biologicals Network (se oversigten over Dansk Planteværns medlemmer og Plant Biologicals Network medlemmer.)

Der er et begrænset antal pladser til arrangementet. Pladserne vil blive fyldt, så hver medlemsorganisation som udgangspunkt har 1-2 pladser, og resten af pladserne vil blive fyldt op efter først til mølle princippet.

Foto: Nordic Greens