Behandling med pesticider kan give rester i de modne afgrøder. Niveauet af pesticidresterne afhænger af faktorer som f.eks. den anvendte dosis, behandlingstidspunktet og nedbrydningshastigheden af produktet.
Nogle pesticider bruges til behandling efter høst (post harvest). Post harvest behandling forhindrer f.eks. svampeangreb, spiring eller overmodning af afgrøden under opbevaring. Når pesticidet anvendes efter de fastsatte regler vil restindholdet i fødevaren ikke overstige et maksimalt niveau, som er fastsat af EU. Dette maksimale niveau betegnes maksimalgrænseværdien. Der er fastsat grænseværdier for restindhold af alle pesticidrester i fødevarer.
Det er vigtigt med fokus på håndtering af pesticider, der eksporteres til lande udenfor Europa
COOP, DI Fødevarer, Dansk Planteværn og Verdens bedste Fødevarer inviterer til debat og skue om ”Fremtidens mad”. Oplev Dansk Planteværns forsøg til fremme af biodiversiteten, og på pladsen kan du møde Teknologisk Institut og andre, der har taget de første skridt til fremtidens mad.
Dansk Planteværn mener derfor at Danmark, på baggrund af den vurdering der er lavet, bør støtte godkendelsen af tilladelsen til markedsføring af genetisk modificeret raps GT73 og isoleret frø protein fra raps GT73.
Det er positivt, at GMO-reguleringen tilpasses i lyset af de mange videnskabelige og teknologiske fremskridt på området og Dansk Planteværn ser særlig positivt på forslagets tilgang til kategori 1 NGT-planter, hvor der ikke er behov for risikovurdering, godkendelse og mærkning af planter og afledte produkter til fødevare- og foderbrug, hvis den nye egenskab også kunne være opstået naturligt eller være opnået med traditionel forædling.
Udvikling af nye teknologier, der kan bidrage positivt til en bæredygtig og ansvarlig landbrugsproduktion, bør konstant have samfundets bevågenhed. Dansk Planteværn støtter derfor ansøgningen om udsætning af genredigerede kartofler i Danmark.
Dansk Planteværn mener derfor at Danmark, på baggrund af den vurdering der er lavet, bør støtte re-godkendelsen af tilladelsen til markedsføring af foder, fødevarer og andre produkter der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret raps GT73 til fødevarebrug, genetisk modificeret soja MON 87701 samt genetisk modificeret majs MIR162 til fødevare- og foderbrug, genetisk modificeret raps GT73 til import, forarbejdning samt fødevarebrug samt genetisk modificeret soja MON 87701 x MON 89788 og 40-3-2 til import, forarbejdning og foder- og fødevarebrug.
Perfluorerede og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS), der består af mere end 10.000 stoffer, er en gruppe af almindeligt anvendte kemikalier, der akkumuleres over tid, hvoraf nogle er miljøfarlige og sundhedsskadelige.
Når vi fylder indkøbskurvene med frugt og grønt, kan vi både lægge danske æbler og agurker fra Tyskland på rullebåndet med god samvittighed. Europæiske fødevarer indeholder nemlig langt færre rester af sprøjtemidler end fødevarer fra lande udenfor Europa.
I Danmark har vi et grundigt godkendelsessystem forud for markedsføringen af samtlige af de sprøjtemidler, der bliver anvendt. I forhold til beskyttelse af grundvandet, er der desuden fastsat en grænseværdi for at sikre, at der ingen risiko er ved at drikke vandet fra vandhanen.
Miljøstyrelsen har netop offentliggjort sine delresultater af massescreeningen af grundvandet. Der er fundet et nyt stof, TFA, der ikke udgør en sundhedsrisiko i drikkevandet og det skal undersøges yderligere, hvorfor stoffet er havnet i grundvandet.
Vi kan trygt sætte tænderne i såvel et dansk æble som en spansk tomat. Det er konklusionen på Fødevarestyrelsens dugfriske rapport om pesticidrester i den frugt og de grøntsager, som vi kan købe i de danske supermarkeder.
Produceret af Dansk Planteværn
PesticiderGrænseværdierFødevaresikkerhedNina Cedergreen. Professor MSO, Section for Evironmental Chemistry and Physics, Københavns Universitet, fortæller på Planteavlsdagen 2020 den 29. januar 2020 på hotel Comwell i Roskilde om kemien i vores hverdag og i særdeleshed om kemien benyttet som pesticider i landbruget.
I 2020 vil Dansk Planteværn hjælpe til at klæde danske landmænd godt på til dialogen omkring pesticider med samfundet. Her er de første fem videoer, der er produceret til at få dialogen igang.
Dansk Planteværn og Aspecto har i en spørgeskemaundersøgelse spurgt 158 konventionelle landmænd om, hvordan de oplever pesticiddebatten i Danmark.
Der er generelt ingen sundhedsmæssig risiko ved at spise frugt og grønt med spor af pesticider uanset om oprindelseslandet er Danmark, eller der er tale om fødevarer fra et land i eller udenfor EU. Det er konklusionen i rapporten ’Pesticidrester i fødevarer 2018 - Resultater fra den danske pesticidkontrol’
Ifølge et nyt studie fra EFSA udgør den kumulative effekt af pesticidrester i fødevarer i EU ikke et sundhedsmæssigt problem.
Stoffet chlorothalonil-amidsulfonsyre, der har været benyttet til blandt andet lakering, i maling og i dansk landbrug, er fundet i to boringer over de sundhedsmæssige kravgrænser efter Danske Regioner har undersøgt en række punktkilder og drikkevandsforsyninger for en lang række stoffer, der ikke tidligere har været med i screeningsprogrammerne.
Felix Stark
PesticiderBiologiske løsningerBiologisk planteværnFødevaresikkerhed- Vi kan ikke undvære pesticider, og vi kan ikke løbe fra, at vi har mange produkter i COOPs butikker, der er produceret med brug af pesticider, lød det fra Thomas Roland
Et varslet sprøjteforbud medførte 11 høringssvar fra borgerne. Overordnet påpeger de, at der ikke bliver anvendt pesticider i strid med loven.
Miljøstyrelsen iværksatte i 2017 en screening af udbredelsen af det nu forbudte stof Desphenylchloridazon i drikkevandet - nu er rapporten klar.
En længe ventet udtalelse fra EFSA om neonikotinoiders påvirkning af bier er nu fremlagt. Dansk Planteværn bestrider ikke at der kan findes en påvirkning, men mener risiko-scenarierne er mangelfulde.
Dansk Planteværn har indgået en aftale med Ryegaard om, at vi her kan fremvise, hvordan et moderne effektivt og bæredygtigt landbrug kan forenes med naturhensyn og miljø.
Klimaforandringer påvirker mulighederne for at dyrke afgrøder i både positiv og negativ retning. Samtidig sætter ønsker om energiafgrøder og afgrøder til andre formål også fødevareproduktionen under pres.
