Før et pesticid kan godkendes til anvendelse i en afgrøde, der skal spises af enten mennesker eller dyr, skal producenten indsende en ansøgning, der bl.a. viser, hvor stort restindholdet er i de modne afgrøder ved korrekt, effektiv og sikker anvendelse af pesticidet. Hvis det efter grundige undersøgelser og inddragelse af tilgængelige data kan konkluderes, at restindholdet ikke er skadeligt for mennesker eller dyr, fastsættes en harmoniseret EU-grænseværdi (MRL – Maximum Residue Level) så tæt som muligt på det forventede restindhold. Alle grænseværdier for pesticidrester er fastsat som fælles EU-grænseværdier. Derfor er det EU's lovgivning, der gælder på dette område. For de afgrøder, hvor der ikke er en godkendt anvendelse af pesticidet, sættes maksimalgrænseværdien til den analytiske bestemmelsesgrænse (også kaldet detektionsgrænsen), hvilken normalt er på 0,01 mg/kg.
I en fødevareproduktion, hvor der bliver brugt kemiske eller biologiske pesticider, vil der altid være en risiko for at finde rester, da de meget nøjagtige analysemetoder der bliver anvendt i dag, kan spore selv meget små mængder. Særligt i frugt og grøntsager er der risiko for at finde pesticidrester, hvilket bl.a. er fordi forbrugerne stiller høje krav til udseende, holdbarhed – æblet skal både se indbydende ud i butikken og efter nogle dage i frugtskålen derhjemme. Derfor kan det være nødvendigt at behandle afgrøderne tæt på høst, for at beskytte de færdige produkter, så de eksempelvis ikke spirer eller hurtigt bliver angrebet af lagersvampe. Det bidrager desuden til at mindske madspild. Europæiske fødevarer indeholder generelt færre rester af pesticider end fødevarer fra lande udenfor Europa, og de danske supermarkeder har høje krav til kontrol, særligt i frugt og grønt.
Fødevarestyrelsen har stor viden om pesticidrester i fødevarer og udgiver hvert år kontrolrapporter i samarbejde med DTU, hvor prøver af bl.a. frugt og grøntsager bliver undersøgt. Prøverne udtages af fødevarer, som bliver solgt i Danmark og produkterne kan både være produceret i Danmark og i udlandet.
CropLife Europe, den europæiske brancheforening, har skrevet en brochure om brugen af og sikkerheden ved pesticider, hvor grænseværdier indgår.
CropLife UK, den engelske brancheforening, har produceret en lille animationsfilm, der viser og forklarer grænseværdier.
Langtidsvurderingen af et pesticid tager udgangspunkt i det acceptable daglige indtag (ADI) og er den mængde pesticid, som et menneske dagligt kan indtage livet igennem uden nogen sundhedsrisiko. Denne vurdering tager højde for indtaget af pesticider fra alle fødevarer. Hvis det samme pesticid er godkendt til flere afgrøder, tages der højde for indtaget fra alle disse afgrøder. Det gøres ud fra den tilgængelige viden om befolkningens kostsammensætning.
Korttidsvurderingen af et pesticid tager udgangspunkt den akutte reference dosis (ARfD), som er den mængde pesticid, en person kan indtage i et måltid eller på en dag uden nogen sundhedsmæssig risiko. Det gøres ud fra viden om befolkningens portionsstørrelser af hver enkelt afgrøde.
Når vi fylder indkøbskurvene med frugt og grønt, kan vi både lægge danske æbler og agurker fra Tyskland på rullebåndet med god samvittighed. Europæiske fødevarer indeholder nemlig langt færre rester af sprøjtemidler end fødevarer fra lande udenfor Europa.
I Danmark har vi et grundigt godkendelsessystem forud for markedsføringen af samtlige af de sprøjtemidler, der bliver anvendt. I forhold til beskyttelse af grundvandet, er der desuden fastsat en grænseværdi for at sikre, at der ingen risiko er ved at drikke vandet fra vandhanen.
Produceret af Dansk Planteværn
PesticiderGrænseværdierFødevaresikkerhedNina Cedergreen. Professor MSO, Section for Evironmental Chemistry and Physics, Københavns Universitet, fortæller på Planteavlsdagen 2020 den 29. januar 2020 på hotel Comwell i Roskilde om kemien i vores hverdag og i særdeleshed om kemien benyttet som pesticider i landbruget.
I 2020 vil Dansk Planteværn hjælpe til at klæde danske landmænd godt på til dialogen omkring pesticider med samfundet. Her er de første fem videoer, der er produceret til at få dialogen igang.
Der er generelt ingen sundhedsmæssig risiko ved at spise frugt og grønt med spor af pesticider uanset om oprindelseslandet er Danmark, eller der er tale om fødevarer fra et land i eller udenfor EU. Det er konklusionen i rapporten ’Pesticidrester i fødevarer 2018 - Resultater fra den danske pesticidkontrol’
Ifølge et nyt studie fra EFSA udgør den kumulative effekt af pesticidrester i fødevarer i EU ikke et sundhedsmæssigt problem.
Miljøstyrelsen iværksatte i 2017 en screening af udbredelsen af det nu forbudte stof Desphenylchloridazon i drikkevandet - nu er rapporten klar.
