Digitale teknologier

Præcisionsteknologier bidrager til, at anvendelsen af pesticider optimeres og nye teknologier udvikles hele tiden.

Et stigende antal landbrug i Danmark anvender præcisionsteknologier. Sektionsstyring af marksprøjten og data fra satellitter og droner er nogle af de teknologier, som danske landmænd i stigende grad tager til sig for at sikre, at planteværnsmidler kun bliver anvendt de steder i marken, hvor der er behov, i rette doser og på rette tidspunkter.

Landbrug, som anvender præcisionsteknologier, dyrkede 81 % af det danske landbrugsareal i 2024 mod 78 % i 2023. Når man ser på antallet af bedrifter i stedet for på arealet, så steg andelen af landbrug, hvor der anvendes præcisionsteknologi ligeledes, nemlig fra 40 % i 2023 til 44 % i 2024 med et faldende gennemsnitsareal på bedrifterne. Det betyder, at også de mindre og mellemstore landbrug bruger nye teknologier i markarbejdet, hvor det hid til primært har været de større landbrug. Kilde: Danmarks Statistik

Der er mange nye løsninger på vej til landbruget og flere af medlemmerne i Dansk Planteværn har i de senere år investeret i mange nye digitale løsninger. De gør det muligt at anvende pesticider mere præcist og kun hvor og når, det er nødvendigt. 

Nedenfor har vi samlet nogle eksempler:

ONE Smart Spray : En revolutionerende marksprøjte, der med præcis og smart ukrudtskontrol giver rene marker hver gang med reduceret anvendelse af ukrudtsmidler.

BAYER timing tools : Smart Script i kombination med qPCR test for Septoria er en variabel og behovsbestemt løsning til hele marken. Fieldview er dataopsamling og analyse af markoperationer. 

Spray Assist og BYDV Assist er digitale hjælpeværktøjer, der kan effektivisere bedriften til fordel for udbytterne og miljøet.

Områder der omhandler Digitale teknologier

Artikler om Digitale teknologier