Godkendelsesordning

Ud over den europæiske forordning 1107/09, som stipulerer datakravene for alle biologiske og syntetiske pesticider, har man i Danmark yderligere krav til godkendelsen af et pesticid. De særlige danske krav for pesticider giver en høj sikkerhed for, at godkendte produkter ved korrekt anvendelse ikke udgør en risiko for grundvandet og dermed heller ikke for vores drikkevand. Godkendelsesordningen er nok verdens mest restriktive, og kravene til at få et produkt godkendt er løbende blevet strammet i takt med den teknologiske og videnskabelige udvikling. De strenge danske krav, medvirker til, at man i Danmark kan være tryg ved landbrugets anvendelse af pesticider.

Læs mere omkring de danske godkendelseskrav