Grænseværdier i fødevarer

Før et pesticid kan godkendes til anvendelse i en afgrøde, der skal spises af enten mennesker eller dyr, skal producenten indsende en ansøgning, der bl.a. viser, hvor stort restindholdet er i de modne afgrøder ved korrekt, effektiv og sikker anvendelse af pesticidet. Hvis det efter grundige undersøgelser og inddragelse af tilgængelige data kan konkluderes, at restindholdet ikke er skadeligt for mennesker eller dyr, fastsættes en harmoniseret EU-grænseværdi (MRL – Maximum Residue Level) så tæt som muligt på det forventede restindhold. Alle grænseværdier for pesticidrester er fastsat som fælles EU-grænseværdier. Derfor er det EU's lovgivning, der gælder på dette område. For de afgrøder, hvor der ikke er en godkendt anvendelse af pesticidet, sættes maksimalgrænseværdien til den analytiske bestemmelsesgrænse (også kaldet detektionsgrænsen), hvilken normalt er på 0,01 mg/kg.

Forbrugernes krav påvirker restindholdet

I en fødevareproduktion, hvor der bliver brugt kemiske eller biologiske pesticider, vil der altid være en risiko for at finde rester, da de meget nøjagtige analysemetoder der bliver anvendt i dag, kan spore selv meget små mængder.  Særligt i frugt og grøntsager er der risiko for at finde pesticidrester, hvilket bl.a. er fordi forbrugerne stiller høje krav til udseende, holdbarhed – æblet skal både se indbydende ud i butikken og efter nogle dage i frugtskålen derhjemme. Derfor kan det være nødvendigt at behandle afgrøderne tæt på høst, for at beskytte de færdige produkter, så de eksempelvis ikke spirer eller hurtigt bliver angrebet af lagersvampe. Det bidrager desuden til at mindske madspild. Europæiske fødevarer indeholder generelt færre rester af pesticider end fødevarer fra lande udenfor Europa, og de danske supermarkeder har høje krav til kontrol, særligt i frugt og grønt.

Fødevarestyrelsen har stor viden om pesticidrester i fødevarer og udgiver hvert år kontrolrapporter i samarbejde med DTU, hvor prøver af bl.a. frugt og grøntsager bliver undersøgt. Prøverne udtages af fødevarer, som bliver solgt i Danmark og produkterne kan både være produceret i Danmark og i udlandet.

CropLife Europe, den europæiske brancheforening, har skrevet en brochure om brugen af og sikkerheden ved pesticider, hvor grænseværdier indgår.

CropLife UK, den engelske brancheforening, har produceret en lille animationsfilm, der viser og forklarer grænseværdier.

Det acceptable daglige indtag (ADI)

Langtidsvurderingen af et pesticid tager udgangspunkt i det acceptable daglige indtag (ADI) og er den mængde pesticid, som et menneske dagligt kan indtage livet igennem uden nogen sundhedsrisiko. Denne vurdering tager højde for indtaget af pesticider fra alle fødevarer. Hvis det samme pesticid er godkendt til flere afgrøder, tages der højde for indtaget fra alle disse afgrøder. Det gøres ud fra den tilgængelige viden om befolkningens kostsammensætning.

Den akutte reference dosis (ARfD)

Korttidsvurderingen af et pesticid tager udgangspunkt den akutte reference dosis (ARfD), som er den mængde pesticid, en person kan indtage i et måltid eller på en dag uden nogen sundhedsmæssig risiko. Det gøres ud fra viden om befolkningens portionsstørrelser af hver enkelt afgrøde.