Et nabotjek udført af det tidligere Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i 2016 viser, at de danske økologiske frugt- og bæravlere er bagud i konkurrencen med seks EU-lande på grund af de danske afgifter på pesticider.
Da Fødevare- og Landbrugspakken fra december 2015 blev præsenteret, var et af punkterne i planen for at få dansk landbrug på fode igen, at der skulle udføres et nabotjek for at se nærmere på, om regler og rammevilkår for den økologiske produktion af frugt og grønt kunne ændres. Målet var, at de danske frugt- og grøntproducenter skulle have forbedret konkurrenceevnen, så flere af de økologiske produkter på supermarkedets hylder fremover stammer fra danske producenter.
Der er ordrer at hente for de danske producenter, og udviklingen går den forkerte vej, for ifølge Danmarks Statistik steg den økologiske eksport af frugt og grøntsager godt nok med 18 pct. fra ca. 282 mio. kr. til 334 mio. kr. fra 2015 til 2016, men samtidig steg importen med ca. 48 procent fra ca. 792 mio. kr. til 1,171 mia. kr. – altså yderligere 379 mio. kroner til bundlinjen hos konkurrenter rundt i verden.
Ifølge Landbrugs- og Fiskeristyrelsens rapport fra 2015 har de danske indsatser for fremme af godkendelsen af pesticider til økologisk frugt- og bærproduktion sammen med indfasningen af plantebeskyttelses-forordningen betydet, at tilgængeligheden af pesticider til brug i økologisk frugt- og bærproduktion i Danmark ’er på linje med vores nabolande.’ I rapporten Nabotjek af økologisk frugt- og bærproduktion fra april 2017 har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen sendt spørgeskemaer til brug for en sammenligning til ni lande, nemlig Sverige, Polen, Estland, Letland, Litauen, Finland, Tyskland, Holland og Italien. Letland, Litauen og Tyskland valgte ikke at besvare forespørgslen fra Danmark.
Afgifter stiller danske producenter dårligere
Helt overordnet fandt rapporten frem til, at der er mange ligheder i svarene fra landene i sammenligningen, og at det er svært at sige noget om, om nogle lande er plaget mere af skadevoldere end andre.
Én forskel står dog klart frem, og det er at de danske økologiske frugt- og bæravlere er markant dårligere stillet, når det gælder prisen på planteværnsmidler. I Landbrugs- og Fiskeristyrelsens opgørelse fremgår det i et eksempel, at de danske producenter af økologisk frugt og grønt betaler en afgift på sprøjtesvovl på 95 kroner pr. kilo imens Sverige, der er det eneste af landene i sammenligningen, der også har en afgift på planteværnsmidler, slipper med 22 kroner for det samme svovl-middel.
Her vurderer rapporten, at de svovlmidler, som landene har angivet bliver brugt, også er tilladt i Danmark, men at ’Dog er de danske producenter ift. til anvendelse af sprøjtesvovl, alt andet lige konkurrencemæssigt dårligere stillet end de andre lande pga. afgiftsniveauet’.
Vil aftaleparterne leve op til Fødevare- og Landbrugspakkens mål om at forbedre vilkårene for den danske frugt- og bærproduktion, så viser nabotjekket fra 2016, at en ændring af afgifterne på planteværn kan gøre en positiv forskel for de danske producenter – ikke mindst økoproducenter.
I en pressemeddelelse fra den 28. august 2017 med baggrund i rapporten ’Nabotjek af økologisk frugt- og bærproduktion’, skriver Landbrugsstyrelsen således, at ’Danmark og Sverige er de eneste lande (i undersøgelsen.red), som har pesticidafgifter, og at Danmark opkræver de højeste satser.’
Links vedrørende økologiske planteværn
Landbrugsstyrelsen: Økologi: Nabotjek af frugt- og bærproduktion og kontrollen
Artikel tidligere bragt i Grovvarenyt
