Integreret plantebeskyttelse, IPM, er en hjørnesten i EU's rammedirektiv om bæredygtig anvendelse af pesticider og EUs medlemslande er forpligtet til at sikre, at alle der anvender pesticider i erhvervsmæssig sammenhæng følger IPM-principperne. Det inkluderer bl.a. et sundt sædskifte, inddragelse af varslinger samt forebygger resistens ved f.eks. at anvende mekanisk bekæmpelse og nytteorganismer som eksempelvis biologiske midler. Alle bedrifter skal årligt udfylde et IPM-skema med beskrivelse af de IPM- overvejelser, der er gjort på den konkrete ejendom.
De 8 IPM-principper, som danske landmænd skal arbejde med, er beskrevet nederst på denne side.
FAO, FN’s fødevareorganisation, har defineret IPM således:
”Omhyggelig overvejelse af alle tilgængelige teknikker til skadedyrsbekæmpelse og efterfølgende integration af passende foranstaltninger, der modvirker udviklingen af skadedyrspopulationer og holder pesticider og andre indgreb på niveauer, der er økonomisk begrundede og reducerer eller minimerer risici for menneskers sundhed og miljøet.”
Landbrugets arbejde med IPM er således vigtig i forhold til sundhed og miljø og det er desuden med til at modvirke, at skadedyr og ukrudt udvikler resistens overfor de anvendte pesticider. Der findes ikke en ”one size fits all” IPM-strategi, der kan anvendes på tværs af landegrænser og afgrøder. Lokale metoder og behov skal tænkes ind i overvejelserne, så hver landmand får tilpassede strategier, der virker på den enkelte bedrift. Dansk Planteværns europæiske brancheforening Crop Life Europe har udarbejdet en oversigt over de mange områder, landmanden kan overveje i forhold til IPM-tiltag på ejendommen. Oversigten kan inspirere landmanden til at vælge de konkrete tiltag i forhold til forebyggelse, tilsyn og bekæmpelse af ukrudt og skadevoldere, der er relevante i den konkrete situation.
Dansk Planteværn afholder IPM-temadage
Dansk Planteværn har ligeledes stor fokus på IPM, da det er vigtigt at de pesticider, der er til rådighed anvendes med omtanke – så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt, for at opretholde et højt udbytte og dermed produktionen af sunde fødevarer til den stigende verdensbefolkning. For at inspirere flere landmænd til at anvende IPM-principper afholder Dansk Planteværn en årlig IPM-temadag på demonstrations-landbruget Ryegaard i samarbejde med SEGES innovation. Omdrejningspunktet ved temadagen varierer fra år til år, og har tidligere haft fokus på resistens eller bekæmpelse af skadedyr. Til IPM-dagen kan der forekomme indlæg fra landmænd, konsulenter, universiteter, Miljøstyrelsen eller Landbrug og Fødevarer alt efter hvilket fokusområdet der er det pågældende år.
Sprøjtevinduer i marken til at vurdere behandlingen af afgrøderne
Anlæggelse af sprøjtevinduer er et nyttigt, enkelt og fornuftigt IPM-initiativ. Et mindre, usprøjtet areal i marken giver mange gode informationer, herunder om sprøjtningen har virket efter hensigten og om det valgte middel og dosis var det bedste til formålet. For at skabe større fokus på anlæggelsen af sprøjtevinduer har Dansk Planteværn af flere omgange afholdt konkurrencen ”Vis mig dit sprøjtevindue”, hvor landmænd har kunne indsende billeder af deres sprøjtevindue samt kort beskrive deres overvejelser i forhold til behandlingen af marken. Konkurrencen har haft til formål at inspirere landmænd til at anlægge lignende sprøjtevinduer.
IPM-skema skal indsendes årligt
IPM-skemaet er lovpligtigt og består af 14 spørgsmål, som jordbrugeren kan udfylde online så snart sprøjtejournalen for den forgangne sæson er indberettet. Det tager ca. 10-15 minutter at udfylde skemaet og hvis der kommer kontrol på ejendommen, skal det kunne fremvises. Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning til, hvordan man udfylder skemaet, som kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.
