Der er i de seneste målinger ikke gjort fund af planteværnsmidler, der i dag lovligt må benyttes, i det Boringsnære Beskyttelsesområde Bjellekær Kildeplads i Egedal Kommune. Alligevel har Miljø- og Fødevareklagenævnet ved en flertalsbeslutning afgjort, at lodsejerne i området skal efterleve et påbud om ikke at bruge pesticider. Afgørelsen kan få betydning for udrulning af BNBO’er i hele landet, og derfor har Landbrug og Fødevare nu stævnet Miljø- og Fødevareklagenævnet for det indgribende tiltag, og det retslige tiltag bakkes op af Dansk Planteværn.
“Rent grundvand er en knap ressource i hovedstadsområdet, hvor vi er mange om at dele vandet, og hvor mange vandboringer gennem årene er taget ud af drift på grund af forurening. Derfor er der en stor samfundsmæssig nytteværdi ved at beskytte Bjellekær Kildeplads mod forurening nu og i fremtiden. Vi bakker derfor fuldt op om Egedal Kommunes beslutning om at give påbud om sprøjtefri drift i det boringsnære område til Bjellekær Kildeplads,” stod der i en pressemeddelese fra administrerende direktør i Hovestadens Forsyning (HOFOR) Lars Therkildsen den 26. maj 2016.
Samme dag modtog de 33 grundejerne i forbindelse med det Boringsnære Beskyttelsesområde (BNBO) et brev med en varsling om forbuddet, hvor HOFOR tilbød lodsejerne ’erstatning’ for påbuddet.
Selvom HOFOR i 2016 bedyrede, at lodsejerne blev tilbudt ’erstatning’, så er det reelt ikke hvad der er tale om, da ’tilbuddet’ lød på en kompensation til lodsejerne på i alt i omegnen af 40.000 kr pr hektar. Ifølge landmænd i det berørte område lå jordprisen på omkring 150.000,- pr hektar. Det betyder, ifølge landmændene, at jordejere i området kan få et tab på 110-120.000,- pr hektar, da jorden fremadrettet ikke kan bruges til konventionel landbrugsdrift. Hertil kommer, ifølge landmændene selv, at prisen kan nå højere op, hvis de skal ud og erhverve jord i området til erstatning for jorden, der skal udgå af effektiv drift.
Boligejerne i området fik tilbudt ca. 5.000 kroner i ulempeerstatning, da de ikke længere må benytte, opbevare og blande planteværnsmidler på adressen, imens ’erstatningstilbuddet’ til landmændene er afhængig af, hvor meget værdien af ejendommen vurderes at blive forringet. Det samlede erstatningstilbud var i starten fra HOFOR og kommunens side på cirka 2,4 mio. kroner, hvor grundejerne og landmændene rejste et erstatningskrav på cirka 18 mio. kroner.
25 grundejere og 8 landmænd modtog den 26. maj 2014 et varsel om, at kommunen agtede at nedlægge forbud, fordi ’der er fare for, at plantebeskyttelsesmidler siver ned og forurener Bjellekær Kildeplads, der hvert år leverer 1,2 millioner kubikmeter rent drikkevand til 30.000 mennesker i hovedstadsområdet.’
I alt klagede 13 lodsejere imod påbuddet på Bjellekær Kildeplads imens 21 lodsejere, der har valgt ikke at påklage forbuddet mod brug og opbevaring af planteværnsmidler, allerede har været ramt af påbuddet siden den 15. oktober 2016.
Varslet om sprøjteforbuddet medførte 11 høringssvar fra borgerne. Overordnet påpeger de, at der ikke bliver anvendt pesticider i strid med loven, og at Egedal Kommunes risikovurdering er baseret på fund af gamle pesticider, som ikke længere anvendes, samt at erstatningerne er for lave.
Fortænkte risikoscenarier bag vurderinger
I Egedal Kommune har etablering af Boringsnære Beskyttelsesområder været et element i kommunens indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse siden 2011. Egedal Kommune har fået knap 1 mio. kr. i statstilskud til opgaven, og det var et enigt byråd, der med baggrund i miljøbeskyttelseslovens § 24 valgte at give påbud eller nedlægge forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i det 67 hektar store boringsnære beskyttelsesområde omkring Bjellekær Kildeplads.
Det er ikke kun adgangen til rent drikkevand for københavnerne, der er på spil, for sagen handler i høj grad også om, hvorvidt en kommune på skrømt kan beslutte, at ekspropriere landbrugsjord til en pris, der langt fra står mål med landmandens tab, og det på grundlag af risikoscenarier, der mangler hold i virkeligheden.
En af modelberegningerne, der anvendes til risikovurderingen i forhold til udpegningen af et BNBO er programmet BRIBE. BRIBE (beregningsværktøj til risikovurdering af forureninger i boringsnære beskyttelsesområder) er et værktøj, som COWI har udviklet for Aarhus Kommune med støtte fra Naturstyrelsen. Programmet anvendes til risikovurdering af om spild af forskellige forureningskomponenter i Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) forårsager forurening af vandforsyningsboringer.
I forbindelse med et skøn fra Roskilde, med baggrundi BRIBE-modellen, ser et scenarie således ud:
’I risikovurderingen antages det, at en tank med 4000 liter opblandet sprøjtemiddel vælter på marken (~ stor marksprøjte) og der iværksættes afværgeforanstaltninger ved bortgravning af den forurenede jord. Desværre går der noget tid inden bortgravningen starter, og det er vanskeligt at afgrænse området, som er påvirket af spildet. Der er således en restmængde af pesticid i dybden uden for den mest reaktive zone i muldlaget, og områder, hvor der ikke er sket en bortgravning. Det antages, at der er en restmængde på 500 liter (~oprensning på 87 %) af sprøjtemidlet efter bortgravningen. Denne restmængde er et rent gæt, da der ikke er afrapporteret officielle data omkring oprensningsprocenter efter væltede marksprøjter. Denne type spild sker sjældent, men det sker sandsynligvis hver år et sted i Danmark, dog ikke nødvendigvis i et boringsnært område.’
Herudover forklares et scenarie, hvor sprøjteføreren skal opblande midler i marken og ved et uheld kører hen over en dunk med koncentreret sprøjtemiddel og efterlader forureningen på jorden.
’I risikovurderingen vurderes det, at et spild udgøres af 1 liters ufortyndet sprøjtemiddel med koncentration af aktivstoffet på 78 g/l. Brugeren opdager ikke spildet og iværksætter derfor ikke afværgeforanstaltninger. Denne type spild må forvente at ske oftere end det omtalte spild for landbruget og det er ikke usandsynligt, at der kan foregå flere tilsvarende spild i byområder inden for BNBO.’
Konklusionen efter modelberegningerne er, at hvis der håndteres plantebeskyttelsesmidler inden for det boringsnære beskyttelsesområde, anderledes end forudsat i godkendelsesordningen, kan det være problematisk i forhold til drikkevandskvaliteten fra et vandindvindingsanlæg. Med andre ord forudsætter man i afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, at landmænd jævnligt vælter med marksprøjten, at man har så lidt styr på sine beholdere med pesticider, at man ikke opdager det, hvis man kører over dem, og at landmænd ikke formår at tage affære, når uheldet indtræffer.
I vurderingerne fra Egedal Kommune henviser man til to tilfælde, hvor marksprøjter er væltet under sprøjtningen af markerne, men hvad man glemmer at fortælle er, at landmændene netop har handlet meget ansvarligt, så forurening af grundvandet er undgået, hvorved scenariet, der ligger til grund for udpegningen, er undgået.
Dansk Planteværn har tiltro til det danske godkendelsessystem
’Grundvandsbeskyttelsen er essentiel for, at Danmark også i fremtiden har rent drikkevand. Derfor er det vigtigt at beskytte de vandboringer, hvor der konkret er behov for beskyttelse. Kommunen er, som den myndighed der varetager grundvandsbeskyttelsen, og som den myndighed der er ansvarlig for, at borgerne modtager rent drikkevand, forpligtiget til at undersøge et givent forhold nærmere, såfremt der er rimelig anledning hertil.'
Sådan hedder det i Miljøstyrelsens vejledningsnotat af 12. december 2011, hvor styrelsen opstiller rammerne for udpegningen af såkaldte Boringsnære Beskyttelsområder (BNBO) i de danske kommuner.
En lang række hensyn skal dog være opfyldt for, at danske kommuner kan give påbud om ændret dyrkningspraksis hos de danske landmænd, og her mener vi i Dansk Planteværn, det er vigtigt, at de fund der kan få indflydelse på en eventuel udpegning af et BNBO i kommunerne, består af pesticider, der benyttes i dag, da indskærpelserne ikke vil have virkning i forhold til pesticider, der ikke længere benyttes, og for de fleste funds vedkommende slet ikke har været benyttet til landbrugsdrift. Her skal det nævnes, at det er pesticider, der ikke har været benyttet på markfladen, der er fundet på Bjellekær Kildeplads.
Miljøstyrelsen skriver på sin hjemmeside, at: 'Vi skal undgå, at der kommer pesticider i grundvandet. Derfor må der i Danmark kun bruges godkendte pesticider. En af betingelserne for, at de kan godkendes er, at de bliver nedbrudt hurtigt på marken. En anden betingelse er, at de stoffer, de nedbrydes til, heller ikke må havne i grundvandet.'
Det betyder, at man ifølge Miljøstyrelsen kan have tiltro til, at pesticider, der i dag benyttes i Danmark, ikke ender i grundvandet, og derfor mener vi i Dansk Planteværn, det er problematisk, at afgørelsen fra Natur- og Fødevareklagenævnet ikke tager hensyn til, at de midler, man finder i grundvandet i minimale mængder, ikke stammer fra en nutidig brug af pesticider – og at de ikke stammer fra brug i landbruget.
Hos Dansk Planteværn har vi tiltro til det danske godkendelsessystem, og derfor er det foruroligende, at afgørelsen fra Natur- og Fødevareklagenævnet går imod Miljøstyrelsens vurderinger. Normalt er der i den danske lovgivning klare definitioner af, hvornår noget er rigtigt eller forkert, men det er ikke tilfældet i forbindelse med de danske kommuners udpegning af Boringsnære Beskyttelsesområder.
I forbindelse med et påbud til grundejerne i Egedal Kommune viser dokumentationen i sagerne klart, at landmænd og husejere i området ikke har udvist en uansvarlig brug af pesticider, og der er da heller ikke fundet pesticidrester i drikkevandet i området over de gældende grænseværdier for sprøjtemidler, der i dag må benyttes af danske landmænd.
Ud over fund af BAM i få boringer på Bjellekær Kildeplads, hvor de fundne mængder er blevet stadigt mindre de seneste år, så er der, ifølge afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, ’ikke fund af andre pesticider i kildepladsens boringer i den senest udførte analyse for pesticider.’
I Dansk Planteværn mener vi, at der mangler klare retningslinjer for, hvilke grænseværdier, der skal være overskredet for at kunne ulovliggøre brugen af godkendte sprøjtemidler, og for at et forbud skal gavne grundvandet, så vil det kun give mening, hvis det så kun gælder for midler, der fortsat er i brug.
Dansk Planteværn bakker derfor op om Landbrug og Fødevarers beslutning om at gå i retten med sagen fra Egedal, hvor kommunen med baggrund i afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet selv kan vurdere, om der er et problem, der kræver et sprøjteforbud, selvom lovgivningen i øvrigt er overholdt.
Fakta:
Primær bestyrelsen i Landbrug og Fødevarer besluttede onsdag den 24. januar 2018, at man vil have domstolenes ord for, om det var i strid med loven, da Egedal Kommune i juni 2016 udstedte et påbud, der betød, at det vil være ulovligt for landmænd og husejere i de såkaldte udpegede Borningsnære Beskyttelsesområder (BNBO) at benytte pesticider på deres ejendom.
Beslutningen kommer efter at Miljø- og Føedevareklagenævnet med stemmerne seks mod to den nåede frem til, at påbuddet var begrundet. I sagens behandling har deltaget nævnets medlemmer, Thomas Steensen (formand), landsdommer Norman Cleaver og landsdommer Henrik Twilhøj, de sagkyndige medlemmer Henrik Olesen og Bente Villumsen, samt de læge medlemmer Knud Mathiesen, Maria Temponeras og Jens Vibjerg.
Grundlæggende anser Dansk Planteværn følgende for gældende:
- Planteværnsprodukter i Danmark er godkendt efter de skrappeste krav i verden.
- Fund opgøres ikke med angivelse af over eller under grænseværdi – et stort problem
- Brug af planteværnsmidler må allerede i dag ikke give uacceptable effekter på miljø og sundhed
- Ingen garanti kan stilles for at spor af planteværnsmidler ikke kan findes i grundvandet
- Grænseværdierne for fund i grundvand er fastsat politisk – ikke med baggrund i en farevurdering
- Der er manglende klarhed over fund og status for udviklingen af fund i dansk grundvand
- De pesticidrester man finder i grundvand (GEUS) stammer typisk fra forbudte midler, eller midler med indskrænkede anvendelsesmuligheder, hvilket ofte betyder, at de ikke benyttes i landbruget.
- Det er vigtigt at få fastslået, hvilke problemer i grundvandet, der stammer fra landbruget
- Der er færre fund i det øvre grundvand til trods for at man søger efter flere midler
- Der er flere fund i det dybereliggende grundvand, men udelukkende fra tidligere brug
- Intet videnskabeligt belæg for yderligere restriktioner via BNBO – nuværende tiltag virker
- Ingen dokumentation for at en yderligere indsats er nødvendig eller proportional med virkningen
