Appen KemiTjek kan fås gratis resten af 2024
Der er mange gode og nye løsninger, som bidrager til, at de gældende lovkrav omkring håndtering af pesticider overholdes. En af disse løsninger er appen KemiTjek, der er udviklet af SEGES Innovation, og som giver forhandlere og landmænd mulighed for at scanne produktets etiket for at se, om produktet er på listen over de godkendte midler.
Da et udløbet registreringsnummer kan være en af årsagerne til, at et produkt ikke længere må anvendes på markerne, kan KemiTjek-appen hjælpe både forhandlere og landmænd i deres hverdag.
Foruden at gøre det let at tjekke produktetiketterne giver KemiTjek-appen desuden oplysninger om lovgivning og sikkerhed i forhold til det enkelte produkt.