DLPI åbner for indberetninger om emballagemængder

Publiceret: 24.07.2024

Dunke3

I samarbejde med DAKOFO og Arla Foods har Dansk Planteværn initieret et samarbejde; DLPI, omkring håndtering og genanvendelsen af plast og emballage i landbruget. DLPI er blevet etableret på baggrund af de nye lovkrav omkring emballagehåndtering i landbruget, som træder i kraft i 2025. Formålet er at skabe en mere bæredygtig løsning til at reducere plastaffald, samt at fremme genbrugsmuligheder for landmænd i hele Danmark. 

Selvom de nye lovkrav først træder i kraft i 2025, så har DLPI netop åbnet op for indberetning omkring emballagemængder fra DLPI’s medlemmer, og samtidig har DLPI fået en ny hjemmeside, hvor man kan finde nyttig information omkring samarbejdet og de nye lovkrav. 

Læs mere om DLPI-samarbejdet:

Udvidet producentansvar

Nyt partnerskab vil genanvende og udsortere 12.000 tons plast i landbruget