Den politisk indgåede pesticidstrategi er en handlingsplan for landbrugets anvendelse af pesticider. Strategien bliver fastlagt for en femårig periode og indeværende strategi blev indgået i 2022 og varer til og med 2026. Pesticidstrategien 2022-2026 lægger vægt på, at Danmark skal være et grønt foregangsland og et mål er at reducere anvendelsen af pesticider til gavn for miljø, biodiversitet, grundvand og menneskers sundhed. Præcisionsteknologier og anvendelsen af IPM-principperne bliver fremhævet som muligheder for at nå strategiens mål.
Dansk Planteværns medlemmer forsker i og udviklinger teknologier og løsninger – herunder nye produkter med lav belastning, biologiske midler samt præcisionsteknologier og andre teknologiske værktøjer, der kan hjælpe landmanden med at monitorere pesticidanvendelsen og reducere brugen. Foreningens medlemmer samarbejder desuden om lukkede påfyldningssystemer, der kan reducere påvirkning fyldeprocessen og mindske risikoen for spild og dermed risikoen for punktkildeforurening.
Læs ”Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026” hos Miljøstyrelsen.
Den 1. juli 2013 blev der indført et afgiftssystem for pesticider i Danmark. Hensigten med dette afgiftssystem er at omlægge forbruget fra de mest miljø- og sundhedsbelastende til mindre belastende produkter og dermed opnå en generel reduktion af belastningen.
Pesticidbelastningsindikatoren (PBI) er en national indikator, den angiver et mål for den potentielle belastning af sundhed, natur og grundvand fra sprøjtemidler.
Dansk Planteværn bakker op om at fremme en bæredygtig anvendelse af pesticider, og herunder mange af de områder, der hører under Bæredygtighedsforordningen. Det er derfor ærgerligt, at forordningen blev nedstemt i Europa Parlamentet i november i år.
Dansk Planteværn (DP) takker for muligheden for at bidrage med sine synspunkter til høring om supplerende beskyttelsescertifikater og enhedscertifikater vedr. plantebeskyttelsesprodukter. Vi udtrykker samtidig vores værdsættelse af Patent- og Varemærkestyrelsens informative interessentmøde den 27. juni om høringsdokumenterne.
Dansk Planteværn anerkender, at der hele tiden stilles strengere datakrav til godkendelse af bekæmpelsesmidler. Det stiller større krav til firmaernes datapakker og hermed også til Miljøstyrelsen, som skal vurdere datapakkerne i deres sagsbehandling. Dansk Planteværn har således en vis forståelse for at gebyrerne tilpasses og bringes i overensstemmelse med Finansministeriets vejledning om fastsættelse af gebyrer, således at Miljøstyrelsens sagsbehandling kan varetages i.o.m. kravene i forordning 1107/2009.
Bekæmpelsesmidler skal anvendes så lidt som muligt men så meget som nødvendigt. Som udgangspunkt mener Dansk Planteværn ikke, at man skal begrænse anvendelsen af et aktivstof, hvor anvendelsen er vurderet sikker for mennesker og miljø, som det er tilfældet for produkter med glyphosat godkendt til brug i Danmark, og hvor alle produkter i øvrigt lige er blevet reevalueret.
Vi noterer os, at ændringen af bekendtgørelsen udelukkende er en nødvendig korrektion grundet fejl i PL-reguleringen af enkelte gebyrer. Vi ser os dog nødsaget til at pointere, at de nu meget høje gebyrer for ansøgning om mindre anvendelser ikke kan undgå at påvirke tilgængeligheden af planteværnsløsninger for mindre afgrøder.
Fra 2023 har vi en ny fælles europæisk landbrugspolitik (CAP) i EU og i den forbindelse, træder en række betingelser i kraft. Flere af betingelserne følger allerede lovgivningen, men for fortsat at modtage landbrugsstøtte, skal landmanden opfylde en række nye betingelser, konditionaliteter, vedrørende klima, miljø og folke- og plantesundhed samt dyrevelfærd.
Regeringen har netop indgået aftale om Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026, der fokuserer på miljø, pesticidbelastning og beskyttelse af grundvandet. Strategien lægger vægt på lav pesticidbelastning, praksis for godkendelser, målrettet kontrol, forskning og fremme af alternativer til sprøjtemidler samt udbredelse af det gode landmandskab.
Miljøstyrelsen har netop offentliggjort sin årlige bekæmpelsesmiddelstatistik, der opgør salg og forbrug af pesticider. Statistikken for 2020 viser, at salget af pesticider er omtrent det samme som de tre foregående år.
Miljøstyrelsen har netop offentliggjort sin årlige bekæmpelsesmiddelstatistik, der opgør salg og forbrug af pesticider. Salgstal for 2019 viser, at pesticidbelastningen er faldet med 52 % i forhold til 2011 og at forbruget er faldet med 40 % i samme periode.
Plantebeskyttelsesmidler er en realitet i en moderne landbrugsproduktion. De midler, der benyttes til at sikre planterne skal igennem en streng regulering for at sikre, at deres brug ikke skader menneskers og dyrs sundhed og miljøet.
Evalueringen af effekterne af pesticidafgifterne viser, at driftsmæssige og adfærdsmæssige faktorer spiller en stor rolle i forhold til landbrugets valg af pesticider. Hos Dansk Planteværn opfordrer man til, at præcisions jordbrugsmetoder prioriteres i den kommende pesticidstrategi.
Miljøstyrelsens årlige bekæmpelsesmiddelstatistik for 2017 viser, at der er solgt flere pesticider end året før. Samtidig er belastningen faldet med 48 procent siden 2011.
Thank you for your interest in the seminar ‘Legislation on Endocrine Disrupters in the EU’
Præsident for Videnskabsjournalisterne i EU, Jens Degett, er dirigent og Lea Frimann Hansen fra Miljøstyrelsens departement deltager i debatten, når Dansk Planteværn d. 9. november afholder seminar om hormonforstyrrende stoffer i København
Stor stigning i import af økologisk frugt og grønt
Den ensidige danske fokus på at begrænse brugen af planteværnsløsninger kan skade Danmarks førerposition på fødevareområdet. Dansk Planteværn opfordrer til at ændre fokus fra forbud og afgifter til fremme af ny teknologi og innovative løsninger.
I en ny rapport konkluderer EU-Kommissionen, at den danske IPM-indsats ikke er tilstrækkelig. Men det er de danske myndigheder meget uenige i, fremgår det af en kommentar fra Miljø- og Fødevareministeriet
